Et stagevåben, som optræder i Italien i 1400-tallet. Det har en spids med to sidevinger eller ører, disse udvikles efterhånden til en halvmåneform fra hvis midte stødklingen rager ud. Ind i 1500-tallet fortyndes sidevingerne til lange fremadbuede spidser for hen under århundredets slutning at rettes ud, så hver af dem i forhold til den nu ekstremt lange og slanke stødklinge beskriver en vinkel på ca. 30 grader. R. anvendes til omkring slutningen af 1600-tallet.