Rupee: I Indien kendes denne møntbetegnelse siden 1500-tallet,
hvor den udbredtes med handelsforbindelserne til Assam, Ceylon (Sri Lanka),
Mombasa etc. Med englændernes indflydelse i Indien blev møntenheden udstrakt
til endnu flere lande - fortrinsvis omkring Indien.
Møntenheden kommer af sanskritordet »rupya«, der betyder
»møntet sølv«, og ikke som tidligere antaget fra »rupa«, der betyder »kvæg«. I
den engelske kolonitid i 1800 og 1900-tallet var 1 rupee = 16 anna; men ved
decimaliseringen 1957 overgik man til 1 rupee = 100 paisa eller cents.
Den typiske indiske sølvrupee vejede i 1800 og 1900-tallet
11,66 g (180 grains) og havde finheden 0.917. Møntenheden er bl.a. kendt fra
følgende lande: Afghanistan, Bhutan, Burma (11,66 g), fra områder i Indonesien,
fra Mauritius, Mombasa (11,66 g), Nepal (sølvrupee: 171 grains), Pakistan,
Seychellerne, Tanzania og Tibet. En del andre lande har også møntenheder afledt
af ordet rupee, f.eks.: rupia, rupie og rupiah.
..