Fransk porcelænsfabrik. Da Louis 15. udstedte fabrikkens privilegium til fremstilling at sachsisk porcelæn, blev de første forsøg foretaget i slottet Vincennes. 1745 var man nået til at kunne lave fritteporcelæn, og en række berømte kunstnere udformede den specielle Sèvres-stil, koncentreret om porcelænsblomster på pragtvaser. 1756 flyttede fabrikken til Sèvres. Der udvikledes en rig, stadig bevaret farveskala, som blev forbillede for mange andre virksomheder i Europa. Det samme gælder de mange og smukke biskuit-figurer.
Dele af Ludvig d. 16 's service til Versailles. Polykrom bemaling og guld. Sèvres 1792 (Windsor Castle).
Sèvres - porcelæn, fabrikeret på Manufacture Nationale de Sèvres. Se Porcelæn.
Sèvres tallerken med polykrom bemaling og guld, 1757.
Fransk porcelænsfabrik grundlagt ca. 1738. En forsøgsvirksomhed med blødt porcelæn påbegyndtes på slottet Vincennes, og i 1745 kom en egentlig produktion i gang. I 1756 flyttedes fabrikken til Sèrves og overtoges 1759 af Louis XV. Under revolutionen blev S. statseje, hvad den har været siden. Indtil 1769 fremstilles der udelukkende blødt porcelæn, men efter fund af kaolin i Sct. Yrieix går man over til det mindre krævende, mere stabile, men langtfra så smukke hårde porcelæn.
Porcelæn fra den tidlige Vincennes-periode var stærkt påvirket af Meissen, men allerede fra ca. 1750 har man lagt sig fast på sin egen stil. Ved denne tid har man tillige udviklet et overordentlig smuk blødt porcelæn, rent hvidt med en dejlig varm lød. Uheldigvis er fremstillingen både kompliceret og kostbar, hvilket givetvis var medvirkende årsag til, at fabrikken altid var i økonomiske vanskeligheder. I 1847 vendte man i øvrigt tilbage til det bløde porcelæn ved siden af det hårde, og det produceredes denne gang til 1887. Det opnåede dog aldrig det oprindelige produkts fornemhed - var bl.a. mere glasagtigt.
De tidlige Vincennes-varers former er enkle med dristige kurver og klare linjer. Hvis der er hanke, er de ligeledes af enkel form. I 1750'erne opblødes formerne og bliver mere glidende. Kanterne bliver bølgende, og denne bevægelse går videre til hanke etc. Især på korpus stykker ses rocaille- og muslingeskalornamenter.
Blandt produktionen fra denne periode kan nævnes potpourrikrukker, lugteflasker, tepotter med kugleformet korpus, saucekander, vaser, pastilbrændere, tabatierer, kopper, tallerkener, bowler og terriner. På servicer er der gerne reliefkanter.
Senere går man over til elegante Louis seize-former, men af en vis strenghed.
De malede dekorationer var i begyndelsen kakiemon og teutsche Blumen i en forfransket udgave, dertil motiver efter Watteau og Boucher, kineserier, amoriner, landskaber, søstykker, fugle og naturalistiske blomster.
I 1750'erne begynder man at male en camilieu i blå, krap og grøn i forbindelse med guld, og efterhånden gik man over til også at male med guld alene. Blandt de særlige S. farver, som dukker op i disse år, var gros bleu, bleu celeste (turkis), jaune jonquille (påskeliljegul), vert pomme (æblegrøn), vert pre (græsgrøn), rose Pompadour (rosa) samt bleu de roi, en blå emaillefarve. I 1770'erne supplerede s der med sort, brun purpur og bleu ture (gråblå). Tingene var ofte malede, så de imiterede sten, eller de var med guldog sølvkineserier.
Ved udgangen af århundredet blev farverne blegere. Man brugte fortrinsvis fonds, gul, grå, blå, kantede med pompeianske borter i sort og brunt. Motiverne var ofte malede en grisaille og viser putti, nøgne figurer samt cameer. Den stive klassicisme holder sig napoleonstiden ud.
Medens man i begyndelsen havde ma1et motiverne let på porcelænet, gik man allerede i rokokoen over til at dække dette under fonds, hvori der var udsparede felter i hvilke motiver maledes.
S. har haft en fremragende figurproduktion. Indtil 1751 var de a1le glaserede og optrådte ofte i forbindelse med bronzeornamenter. Efter den tid blev der også tale om en betydelig produktion af biscuitfigurer. Fabrikkens mest fremragende modellør - og en tid dens kunstneriske direktør, var billedhuggeren M. E. Falconet (1757-66).
Under Napoleon I. fremstilledes stel med skildpaddefond og andre med gyldne hieroglyffer. Hertil kom porcelænssøjler, som skulle minde om de slag, Napoleon havde vundet.
Længere ind i forrige århundrede søgte man at rekonstruere de gamle kinesiske flambeglasurer, og ved århundredeskiftet var S. i høj grad inspireret af det blå underglasurmalede københavnske porcelæn.
Ice cream cooler, 1805