Sabel. Renæssance (Tøjhusmuseet)
Et blankvåben, som først synes udviklet i Tyrkiet, den dukker op i Europa i 1500-tallet. I modsætning til sværdet har s. kun en æg, og i tværsnit er klingen kileformig. S. har krummet klinge og er et fortrinligt hug-våben. Den ses dog også med næsten lige klinge, hvor den er lige så velegnet til stød. Fæstet er uden knap og gerne lidt fremadbøjet, der er parerstænger og en håndbøjle. På hver side af parerstængerne sidder en lille styreskinne, som får klingen til at gå rigtigt ned i skeden. Gamle s. skeder var for det meste af læder med metalbeslag, moderne skeder er gerne af metal. Forneden sidder en dupsko.