Man har kendt s. med ben siden meget gammel tid, dog synes det, som om bøjlesaksen er den ældste type. Det er relativt sjældent, man finder s. fra renæssancen, men det sker, og det vil da ofte dreje sig om smukke eksemplarer, hvor f.eks. benene med fingerbøjlerne er i messing, medens kæberne er af stå1. På særlig fornemme stykker er kæbernes yderside måske med guldtaucheringer, og fingerbøjlerne er udformet med ranke- og bladværk samt maskeroner. Der forekommer tillige s., hvor kæber m.m. er gjort i et fuglehoveds lignelse. Det er ikke mindst på de små håndarbejdss., der er ofret udsmykning, på de større redskaber, som f.eks. skrædderen brugte, var der sjældnere dekorationer.