Typen udvikledes inden for det tyske område i 1400-tallet. Den har en langt udsvejfende nakkeskygge og dækker fortil overansigtet. Ud for øjnene er der en sprække, og de fleste s. var udstyret med en slags visir, som kunne smækkes op, så overansigtet blev frit. S. kombineredes med en halvskålformig opvoksning fra brystpanseret, den kaldes et skæg og dækkede underansigtet. Omkring 1500 gik s. atter af brug.