Opdeling af møntsamling i bestemte kategorier som f.eks.:
1. Territorielt; dvs. enkelte lande eller grupper af lande,
der på den ene eller anden måde er knyttet sammen gennem historiske eller
møntfods-politiske foranstaltninger som f.eks. møntunioner etc.
2. Tidsbestemt; dvs. bestemte afgrænsede historiske eller
møntpolitiske epoker. Eksempler: Græske mønter, romerske mønter, danske
middelaldermønter, groschen perioden, kipper- og wippertiden eller danske
mønter efter krone- og øremøntens indførelse. Mønter fra eet bestemt årstal
falder også ind under denne kategori.
3. Motivmæssigt, som f.eks. rumfart, skibe, bygninger, dyr,
planter, møntprægeudstyr, portrætter, våbenskjold etc.(motivsamling).
4. Tematisk fremstilling ud fra kulturhistoriske,
selskabspolitiske, økonomiske eller tekniske sammenhænge. Eksempler herpå kunne
være handelskompagni-mønter, nødpenge etc.
5. Efter materiale: Guldmønter, sølvmønter, kobbermønter
etc.
6. Numismatiske undergrupper, som f.eks. medaljer, primitive
betalingsmidler, møntforordninger, møntvægte, pengepunge, sparebøsser,
metalerts hvorfra et metal er udvundet til bestemte mønter etc.
De fleste samlinger er ordnet efter et af ovennævnte punkter
eller en kombination heraf, hvorved samleren enten kan begrænse sit område
eller udvide det. De tidligere store universalsamlinger er i dag for det meste
afløst af tværsamlinger. Frem for at samle et helt land i alle årstal
(årstalssamling) er de fleste samlere af økonomiske grunde nødt til at begrænse
sig til en type samling.
..