Sankt Hansorm

Sct. Hansormen er slet ikke en orm, men en bille. Den tilhører en gruppe på over 2000 arter væsentligst fordelt i troperne, (hvor de kendes som "ildfluer"). Den danske art hedder Lampyris noctiluca.

Den har altid tilstrukket sig opmærksomhed fordi den kan lyse med et ejendommeligt grønligt lys. Det er alle stadier, både æg, larver, puppe og voksne hanner og hunner der kan lyse. Den voksne hun har dog langt det kraftigste lys.
Sct. Hansormens lys er såkaldt "koldt lys" dvs at det ikke er mere end 2 % af enegien der bliver til varme. Selvelyset kommer fra specielle organer der indeholde de to stoffer Luciferin og luciferase. Når de to blandes opstår der lys ved reaktionen.

Sct. Hansormens hun bruger lyset til at tiltrække hanner derfor kan hun tillade sig at være vingeløs og stole på at hannerne nok skal finde hende alligevel. Der hvor der er mange forskellige arter af ildfluer ser man at hunnerne af de forskellige arter enten har forskelligt farvet lys eller blinker i hver sin takt for kun at tiltrække hanner af egen art.
Der er dog en enkelt art Photuris versicolor der kan efterligne andre arters lys så godt at hanner af andre arter kommer for at parre sig med hende, det fortryder de for hun fanger og æder dem.

Sct. Hans ormens larvestadium lever som et rovdyr, der har specialiseret sig i at spise snegle.
Sct. Hansormen er som navnet kraftigt antyder fremme ved Sct. Hans, men kan nogle år findes langt hen på efteråret. Den findes oftest i lysninger i skoven og på enge og overdrev og gerne i områder hvor der er vand tæt ved og hvor der ikke er brugt kunstgødning. Typisk begynder den at lyse når dagslyset er forsvundet så meget at man ikke længere kan skelne farver.