Sankt Peterskirken i Vatikanet

var oprindeligt en 5-skibet kirke, opført af Konstantin den Store 324-356 på katakomberne, hvor bl.a. apostlen Peter lå begravet. Men det fugtige og sumpede terræn truede kirkens sikkerhed. Pave Julius II. påtog sig opførelsen af en ny kirke, til hvilken man brugte dele af den gamle.
Bramantes plan (treskibet kirke, med form som et græsk kors, overdækket af en kuppel), blev godkendt i 1506, og han ledede selv arbejdet indtil sin død (1514). Rafael, som efterfulgte ham, var derimod tilhænger af en plan i form af et latinerkors. Michelangelo genoptog imidlertid Bramantes plan og konstruerede kuplen, som først blev bygget efter hans død. Kirken stod færdig i 1590. Den blev dog udvidet (1607-1626) af arkitekten Maderno på pave Paul V.s bud, og fra 1656 til 1667 tilføjede Bernini den majestætiske kolonade rundt om Peterspladsen. Peterskirken indeholder mange kunstskatte fra renaissancen og barokken, bl. a. skulpturer af Michelangelo.