Sanskrit (samskrta "rent, korrekt (sprog)") er Indiens
klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Det er et af de 22 officielle sprog i Indien.
Sanskrit har i Indien og Sydøstasien samme rolle, som latin
havde i Vesteuropa op til d. 20. århundrede. I begge tilfælde kan man for så
vidt tale om "døde sprog", i og med at ingen naturligt taler
pågældende sprog som deres modersmål — i stedet er der tale om sprog, som en
gruppe af befolkningen lærer sig senere i livet. Det må dog understreges, at
sanskrit – modsat latin – er i levende brug den dag i dag, og der findes visse brahminer,
der hævder at have sanskrit som deres modersmål. Det skønnes desuden, at ca. to
millioner mennesker taler det som andetsprog, og der skrives stadig litteratur
på sanskrit. Ved universitetet i Poona foregår al undervisning på sanskrit, og
statslige fjernsynskanaler sender nyheder på sanskrit.
Da både dansk og sanskrit tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie,
kan man godt finde en del ligheder. "Viden" hedder på sanskrit veda,
"bærer" hedder bharati, "æder" heder atti, "navn"
hedder naman, "søn" er sunu, "mor" er matr og
"datter" er duhitr.
Svensk har gennem romani fået en del indiske ord ind i
sproget. Romaernes sprog romani har sit centrale ordforråd fra en nordindisk
dialekt beslægtet med sanskrit, og svenske udtryk som att kirra (af sanskrit kr
= "at gøre") og att mucka (af sanskrit muc = "at forlade")
stammer fra gammelindisk. Tjej for "pige" er lånt fra romani. Sveriges
konge, Carl Gustaf, havde som barn tilnavnet "Tjabo", der igen var et
lån fra romani tjavo (= barn, af sanskrit sava).