satyr (græsk) kåd, livsglad, sanselig skovgud, afbildes med bukkeører, -horn og -ben.
I den græske mytologi skovdæmoner i halv menneske-, halv dyreskikkelse med gedebukkeben, små horn, lange ører etc. De udgjorde sammen med silenerne Dionysos' følge. Blev af romerne kaldt fauner. Som motiver de senere blevet brugt af bl. a. Rubens, van Dyck og Poussin.
Et mytologisk væsen, med en mands overkrop og underkroppen lig en geds bagkrop. Benyttet som motiv i ornamenter, først og fremmest under den italienske renæssance, senere fransk og engelsk ornamentik. Satyrmasken var en yndet dekoration på møbler i den tidlige Georgian-stil.
Halvt dæmonisk, halvt guddommeligt væsen fra den græske mytologi. Som vi ser dem i møbelkunsten, på metalarbejder etc. fra renæ'ssancen og fremefter, er de som regel sammenblandet med Pan, de har menneskeoverkrop med spidse Puk-ører, er skæggede, stærkt behårede på kroppen, har horn i panden - gerne ganske små - samt bukkeben; undertiden tillige hale.