Et par sauceterriner af ostindisk porcelæn mærket V. W. ca. 1800
Som så meget andet special bordtilbehør, kommer s. frem i tiden omkring 1700. Før har man gerne opbevaret dyppelse i stjærtpotter med en lille tud til at skænke af. S. er aflang, og dens tud eller skænkenæb er gerne lidt højere ansat end den øvrige del af kanden, således, at man kan hælde uden at spilde. S. har hank modsat næbbet, den kan stå på standrand eller standknopper. I rokokoen ligger der undertiden oven på det bugede korpus en bådformet kant, hvorfra skænkenæbbet udgår. Man har s. både i sølv, plet og keramik.
Et par saucekander af sølv. George III, London 1767