Sceatta (engelsk: Sceat). Betegnelse for små angelsaksiske
og frisiske mønter i sølv fra 600 og 700-tallet, hvis motiver var inspireret af
romerske og merovingiske mønter. De cirkulerede i England, Friesland, Frankrig,
Tyskland og i dele af Danmark.
Selv efter Pippins møntreform omkring 755 e.Kr. ser det ud
til, at der i Østersøområdet og det sydlige Danmark er en fortsat cirkulation
af sceattas helt op til omkring år 800. Om disse sene mønter har det forsigtigt
været antydet, at de kunne være præget længere nordpå end Friesland, antagelig
på tidligere dansk område. I det nu udgravede Ribe har mønterne (sceattas)
sammen med andre brugsting, perler, lertøj etc. kunnet datere byens grundlæggelse
til omkring 725.
De typer af sceattas, der oftest ses i fund fra det sydlige
Danmark, er »Wodan/Monster« og sjældnere »Porcupine« typerne. Omkring år
800-825 får man rådighed over sølv i form af de arabiske dirhemer, og de første
danske mønter opstår i Hedeby som kopier af de sceattas, der cirkulerede, men
på større blanketter, blanketter af samme størrelse som de karolingiske.
Lit: Ribe
Excavations 1970-76 Vol.1, Esbjerg 1981; NNUM 1983 s.5-7;J. Callmer: Sceatts
Problems in the Light of the Finds from Åhus, Lund 1984; NNUM 1985 s.3-10; Lene
B. Frandsen: Trade, Coins and Foreign Influences during Pre-Viking and
Viking-Age Ribe, BAR.Int.ser. 556, Oxford 1989 s.37-42; NNUM 1993 s.12-13 +
74-80; NNÅ 1989-90 s.27-44; NNUM 1986 s.110-120.
..