Schirwan

oprindelig knyttedes disse tæpper i den sydøstlige del af Azerbaijan; nu tillige i Kuba, Kubistan, Baku, Armenien og Georgien. Der findes en stor rigdom af mønstre. Man kan dele dem i tre hovedgrupper, hvoraf den ene er med medaillon medens den anden byder på overmønstring med små geometriske figurer og den sidste er med blomster efter persisk forbillede, dog stærkt geometriserede.
I medaillontæpperne kan der være tale om en enkelt stor stavmedaillon, som næsten udfylder hele feltet. Undertiden er den med »hoved« i begge ender. Lige så ofte ses dog en række seks- eller ottekantede medailloner med aftrappede sider. I medaillonerne forekommer blomstermotiver, tarantel etc. Omkring medaillonerne forekommer foruden blomstermotiver undertiden hunde, heste, mennesker og fugle. Hertil kan komme grantrælignende mønstre og boteh'er.
I de småmønstrede tæpper ses boteh, dyr, mennesker, svastika, firkanter, kors m.m. De er altid anbragt, så de udgør et dekorativt og balancerende hele. Blomstertæppernes blomster er stiliserede stjerneagtigt. Bortningen kan være med en blomstret hovedbort eller have blomsterranke. Hertil føjer sig et par eller fire biborter med blomster samt kantstriber.
Der er rige, rolige farver. Ofte er grundfarven mørkeblå. Hertil kommer et par røde nuancer, orange, gul, grøn, lyseblå, sandfarvet, hvid, sort, grå og brun. Grundvævet er af uld. Knytningen med ghiordes knude (tyrkisk) og med en knudetæthed på 1000 til 2000 knuder pr. dm².
Efter første verdenskrig flygtede mange armenere fra Tyrkiet til USSR. Her fik nogle af dem til opgave at knytte tæpper efter s. forbilleder. Disse tæpper er bedre knyttet, har ofte op til 2500 knuder pr. dm². Farverne er også renere og mønstrene mere eksakte. De virker dog mere »tørre« end originalerne. Der kendes mange bedetæpper fra s.