Seleukiderne: Et diadoker dynasti, der opstod, da en af
Alexander d. Stores generaler Seleukos (I) sendtes som guvernør til Babylon i
321 f.Kr. Han måtte dog flygte til Ægypten på grund af rivaler, men vendte ved
ægyptisk hjælp tilbage 316 f.Kr., og 281 f.Kr. sejrede Seleukos I over
Lysimachos. I de næste 200 år dannedes et storrige, som dækkede store dele af
Mellemøsten.
190 f.Kr. fulgte slaget mod romerne ved Magnesia, som endte
med, at seleukidekongen Antiochus III måtte betale en erstatning på 15.000
talenter i sølv. Fra 129 f.Kr. begyndte partherne at erobre større og større
dele af riget, og efter indre stridigheder i 95-83 f.Kr. var det nemt for
armenier-kongen Tigranes 2. at indlemme resterne af seleukideriget i sit eget.
Under den 3. Mitradates krig år 69 f.Kr. måtte armenierne
dog rømme Syrien, og seleukidekongen Antiochos XIII blev konge; men kun til 64
f.Kr., hvor den romerske Gnæus Pompejus besatte Syrien. Dermed var den
seleukidiske æra forbi. Seleukos I (312-280 f.Kr.) prægede først mønter af type
som Alexanders, men fra ca. 305 f.Kr. begyndte en udgivelse af egne mønter.
De skiftende kongers mønter er meget afvekslende, og især
portrætterne er mesterligt udførte og viser højdepunktet af hellenistisk kunst.
Sølv tetradrakmer og drakmer er hyppige, hvorimod guldmønter er sjældne. Ret
egenartede er de takkede bronzemønter (serrati), som er udsendt ca. 187-123 f.Kr.
Mange af mønterne er dateret efter den seleukidiske tidregning, hvis
begyndelsestidspunkt er høsten (1. okt.) 312 f.Kr.
Denne tidsregning var udbredt i Mesopotamien, Syrien,
Palæstina og i Lilleasien. Der var dog enkelte lokale tidsæraer.
..