Senempire og Christian d. 8. stil ca. 1830 - ca. 1840

Efterhånden som empirestilen spredtes til bredere samfundslag blev den mere "borgerlig". Dette indebar blødere og rundere former og lysere træsorter som birk og elm i stedet for mahogni. Stilimpulserne kom i denne periode især fra Tyskland, hvorfra stilens andet navn, Biedermeier, også stammer. En stilretning, der var beregnet på et borgerligt samvær, hvor man satte bekvemmelighed fremfor status og prestige.
I denne periode opstår også den første stilretning, der kan siges at være selvstændig dansk, oven i købet med et navn efter en dansk konge, nemlig Christian d. 8. Stilen kan ses som endnu en af de mange overgangsformer som stilhistorien er så fuld af, med sin blanding af stilelementer fra på den ene side empiren og på den anden rokokoen. Karakteristisk for Christan d. 8.-stilen er også den flittige brug af mahogni i modsætning til senempiren/biedermeieren i f.eks. Sverige og Tyskland, hvor birketræ var på mode.

Betræk
I senempiren anvendte man stadig mange stribede stoffer, men gerne supplerede med blomster og blade for at bryde den strenge geometri. Et nyt materiale var den maskinvævede ulddamask med let blank overflade, ofte med kvadrater omkring stjerner eller blomster. Moire, dvs. stof med vandmønster, var utrolig populært, og bomulds- og uldstoffer med heldækkende blomstermønstre var også almindelige. Chintz, vokset bomuldsstof med trykt mønster, var at finde påelegante salonstole, men i så fald forsynede med løse overtræk som beskyttelse for det sarte stof.
Christian d. 8. og biedermeier - kraftige farver i varme toner. Viftemønster. striber og strukturvævet stof med romber.