Barokbæger af serpentin med graverede sølvbeslag (Kulturen. Lund)
En ofte ganske smuk, relativ let tildannelig sten, som man allerede i stenalderen har udformet til våben m.m. Den beholdt sin popularitet middelalderen igennem, hvor man bl.a. lavede lampesten af den. I renæssance og barok får materialet en storhedstid - især den grønne variant, som findes i Sachsen. Af denne sten drejede og skar man krus og bægre, dåser og skåle, ligesom man udførte skulpturer deri. Undertiden indfattedes stykkerne i guld og sølv.