Romerriget, Hadrian (117-138): Sesterts præget 125-128 i
Rom.
Sesterts (Sestertius): Romersk møntenhed, hvis navn kommer
af det latinske »semis tertius«, dvs. »halv tredie« = 2½, idet 1 sesterts = 2½
asses = ¼ denar. Som mønt er den fra omkring 211 f.Kr. udmøntet i sølv
(scripulum) sammen med quinar, men antagelig kun i en kort periode til omkring
207 f.Kr.
Næste gang, den optræder, er i 90 f.Kr. Denne sesterts (Syd.
676, Craw. 340/3a) har et Apollo-hoved på forsiden og på bagsiden en
galoperende hest hvorover E.L.P. og forneden FRGVI. Tredie gang, den udmøntes,
er i perioden 49-44 f.Kr. under Julius Cæsar. Da møntenheden næste gang dukker
op, er det som en mere end 25 g tung messing (orichalcum) mønt.
I år 23 f.Kr. blev det senatets opgave at stå for udmøntning
af kobber- og messingmønter, hvilket på mønterne var angivet ved bogstaverne
S.C. (Senatus Consulto). Den sidste sesterts er præget under Postumus (259-268)
omkring 260 e.Kr., men allerede omkring 250 e.Kr. havde den mistet sin
betydning i det romerske møntsystem. Dobbeltsesterts er præget af flere
kejsere, bl.a. Trajan Decius (249-251).
..