Sesterts (Sestertius)

Romerriget, Hadrian (117-138): Sesterts præget 125-128 i Rom.

Sesterts (Sestertius): Romersk møntenhed, hvis navn kommer af det latinske »semis tertius«, dvs. »halv tredie« = 2½, idet 1 sesterts = 2½ asses = ¼ denar. Som mønt er den fra omkring 211 f.Kr. udmøntet i sølv (scripulum) sammen med quinar, men antagelig kun i en kort periode til omkring 207 f.Kr.

Næste gang, den optræder, er i 90 f.Kr. Denne sesterts (Syd. 676, Craw. 340/3a) har et Apollo-hoved på forsiden og på bagsiden en galoperende hest hvorover E.L.P. og forneden FRGVI. Tredie gang, den udmøntes, er i perioden 49-44 f.Kr. under Julius Cæsar. Da møntenheden næste gang dukker op, er det som en mere end 25 g tung messing (orichalcum) mønt.

I år 23 f.Kr. blev det senatets opgave at stå for udmøntning af kobber- og messingmønter, hvilket på mønterne var angivet ved bogstaverne S.C. (Senatus Consulto). Den sidste sesterts er præget under Postumus (259-268) omkring 260 e.Kr., men allerede omkring 250 e.Kr. havde den mistet sin betydning i det romerske møntsystem. Dobbeltsesterts er præget af flere kejsere, bl.a. Trajan Decius (249-251).