England, Edward VI (1547-1553): Shilling u.år (1549-50).
Shilling (Scilling): Siden karolingertiden en regnemønt og
senere en egentlig mønt i England. Der har været en del meninger om navnets
oprindelse, men nu menes det at stamme fra det tyske »Scilling« og det
oldnordiske »Scilja« i betydningen »at skære«, dvs. et stykke guld skåret af en
ring eller en barre. De tidlige anglo-saksiske guldmønter er solidus (ca. 4 g)
og guldmønter af tremissis størrelse (1,3 g) (thrymsas), som antagelig har
været identisk med shillingen i forordningerne.
En sølv-shilling (opr. kaldt testoon) blev introduceret 1504
under Henrik VII (1485-1509). 1 shilling = 12 pence og 20 shilling = 1 pound.
Den første shilling vejede 9,33 g og havde en finvægt på 8,68 g. Denne vægt
faldt med jævne mellemrum, og efter 1816 var vægten 5,655 g med et
finsølvindhold på 5,23 g. Finheden var 0,925 (sterlingsølv). Fra 1920 nedsattes
sølvindholdet til 50%, og 1947-1970 er den præget i kobbernikkel. Ved
overgangen til det nye decimalsystem i 1971, blev 1 shilling lig 5 new pence.
Lit: James
O'Donald Mays: The Splendid Shilling, Hampshire 1982, 186 sider.
..