Short-Cross
type: Betegnelse for engelske sølvpennies præget
fra 1180 under Henrik II (1154-1189) og hans efterfølgere Richard I (1189-1199),
John (1199-1216) og Henrik III (1216-1272). I 1247 erstattedes de af de
såkaldte long-cross pennies. Betegnelsen short-cross anvendes også i
forbindelse med tidlige engelske mønter fra 900 og 1000-tallet og deres
efterligninger. Sidst i 900-tallet deles short-cross eller small-cross typen op
i underafdelinger som reform small-cross, normal S.-C., first S.-C.,
intermediate S.-C. og last S.C.
..