Romersk sølv siliqua fra Constannus (337-361 e.Kr.)
Siliqua er en romersk finsølvmønt indført under Constantin
d. Store 323 e.Kr. Den var 1/24 soli dus og vejede 1/96 pund (3.41 g), dvs.
samme vægt som Diocletians argenteus. Ca.356 introducerede Constantius II en ny
sølvmønt på 1/144 pund (ca.2,25 g), dvs. ⅔
af den oprindelige Siliqua's vægt.
Denne kaldes Siliqua, medens den ældre Siliqua fik værdien 1½
S. Derved blev 2 Siliqua = 1 miliarense. Siliqua og dens underdelinger
fortsatte i det byzantinske møntsystem. Enkelte gange er værdien i nummi
angivet på mønterne, f.eks. fra Ravenna under Justinian I: CN = 250 nummi (½
S.) og PKE = 125 nummi (¼ S.).
Der findes også »¼ Siliqua« med betegnelsen PK = 120 nummi.
Prægningen af disse menes at stå i forbindelse med kobbermønterne (120 nummi = 3
stk 40 nummi stykker, dvs. follis), medens 250 og 125 nummi er fraktioner af
solidus. Under Constantin IV (668-85) faldt vægten til 0,5-0,7 g for en ½ Siliqua.
Udmøntningen, der endte i slutningen af 600-tallet, var til sidst koncentreret
om de vestlige byer: Rom, Ravenna og Karthago.
..