sixpence [sikspens] (engelsk møntbetegnelse) i Danmark ikke
i England brugt om lav kasket med blød puld og lille skygge.
Sixpence er en velkendt engelsk »mellem-mønttype« indført af
Edward VI (1547-1553) 1551 samtidig med indførelsen af sølv crown, halfcrown og
threepence. Vægten af de første sixpence var 3,11 g med finhed 0.916. Efter
1601 faldt vægten til 3 g med finhed 0.927, og 1717 var vægten 2,8276 g med
finhed 0.925.
Den første sixpence havde samme udseende som shilling (12
pence) og threepence, og derfor angav man værdien i romertal på forsiden ved
siden af portrættet - shilling: XII, sixpence: VI og threepence: III. I 1920
blev sølvindholdet ændret til kun 50%, og fra 1947 blev det en
kobbernikkel-mønt.
Ved decimalsystemets indførelse 1971 ændredes dens værdi til
2½ new pence, men de gamle sixpence fik dog lov til at cirkulere til 1980, hvor
de blev erklæret ugyldige.
En sixpence er også det vi kalder en kasket, som fx
Kasket-Karl var kendt med.
..