Skønvirke og jugendstil ca. 1895

Jugendstilen kom som en frisk brise og fejede rent i de overfyldte mørke stuer fra 90'erne med deres myriader af prydgenstande og tekstiler. Stilbetegnelsen er oprindelig tysk, men den store påvirkning kom fra den franske art nouveau-stil.
Herhjemme samledes arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere om den danske variant: skønvirke-stilen. Skønvirken var inspireret af den engelske" Arts and Craft Movement" med den berømte kunstner William Morris i spidsen, som allerede i 60'erne og 7O'erne havde forvarslet den nye stil med sine tapet- og stoftryk.
Skønvirkekunstnerne propaganderede, som deres engelske kolleger, for håndværket og kvaliteten. Men skønvirken var ikke blot en ny arkitektur- og møbelstil eller et nyt ornamentforråd hentet fra naturen. Det var en ny måde at leve på. Man gik ind for en enklere, sundere boligstil med ensfarvede vægge og brugsgenstande af god kvalitet også for folk uden store økonomiske midler.
Skønvirken medførte en opblomstring for kunsthåndværket. Kunstnerne følte sig frie i forhold til de historiske stilarter og formgav utvungne efter naturen, og stiliserede de organiske former til bølgende og slyngede ornamenter. Blomsterne uden for huset og i grøftekanten så sig pludselig ophøjede til kunst på møbler og kunsthåndværk, og en ny type kunstner fødtes, som både malede billeder, tegnede huse og formgav brugsgenstande. Thorvald Bindesbøll, Georg Jensen og Johan Rohde er nok de mest kendte danske kunstnere af denne type.
Skønvirke og jugendstil - brede og smalle striber samt blomstermønstre i kontrastfarver.

Spisestuer i egetræ
Møbler og hele møblementer er typiske for jugend perioden. Spisestuen domineredes af et stort skab, en buffet, et rektangulært bord med udtræksplader og højryggede stole. Særlig populær var en type stol med udskårne roser eller frugter øverst på ryggen. Jugendstolenes ben ender ofte i en lille fortykkelse forneden. Det er som om stolene vokser op af jorden - dvs. gulvet. Spisestuestolene havde som regel et lille hårdt polstret sæde. Jugendtidens møbleskabere satte ikke bekvemmeligheden højest.

Møblernes betræk
Klare, kraftige farver var typisk for periodens møbelbetræk. Nye farvekombinationer var gult og blåt, rødt og grønt eller rødt og mørkeblåt. Morrisinspirerede stoffer med stiliserede blomster forekom også. Materialet var ofte merceriseret bomuldsdamask. Et nyt stærkt materiale med blank overflade, der var smudsafvisende.
Begyndelsen af dette århundrede var en gennembrudstid for tekstilkunsten og det kunstneriske broderi blomstrede. Broderi og applikation på uldent stof brugtes både som møbelbetræk og som duge. Slyngede blomsterstængler broderedes i fladsyning påensfarvet uldstof, fortrinsvis grønt - væksternes farve. Man hentede desuden inspiration fra gamle almuetekstiler.