Skillemønter (tysk: Scheidemünzen) er hovedmøntens
underdelinger. Skillemønterne har ofte en ringere metal værdi end hovedmønten,
idet det var væsentlig dyrere at præge den samme sum i småmønter. Desuden blev
skillemønterne i ældre tid (1600 og 1700-tallet) gjort ringere for at skabe
større overskud til møntherren.
I ældre tid, hvor der ikke i loven var fastsat bestemmelser
for, hvor stort et beløb man var pligtig til at modtage i skillemønt, måtte der
ofte betales en merpris (agio), når man betalte med underlødige småmønter. Det
normale billede ved skillemønten før i tiden var, at de større værdier var af
rimelig godt sølv; de lidt mindre skillemønter var af billon og de mindste
skillemønter af kobber eller bronze.
Ordet har intet med skillinger at gøre, men siges at være
opstået for at køber og sælger gennem skillemønten kunne skilles fra hinanden
uden at være hinanden noget skyldig.
..