Sølvskrivetøj med blækhuse, sandhus, klokke. lysesaks. stager og lyseslukkere. Mester P. L. Weghorst, København, 1723
Man har kendt s. siden sen-middelalderen, i sin enkleste form består det af et blækhus og et sandhus på en bakke, hvorpå pennefjer og pennekniv kunne lægges. På større eksemplarer fra 1700-tallet kan der være huse til blæk i flere farver, en særlig beholder til istikning af pennefjer, et gemme til segllak og signet, et par lyseholdere, en lyseslukker, lysesaks, klokke til tjeneren osv.
Materialet kan være metal, smukke eksemplarer af sølv - undertiden lueforgyldte kendes, der ses tillige ganske enkelte eksemplarer i rent guld med emaillearbejder og indlægning af ædle stene. Mere almindelige er eksemplarer af lueforgyldt bronze, sådanne s. var ikke ualmindelige i Frankrig fra Ludvig XIV's tid og fremefter. Messing og plet ses ligeledes, dertil lakbehandlede eksemplarer med kineserier. Inden for keramikken præsteredes der et væld af smukke s. både i fajance, porcelæn og engelsk stengods samt stentøj som jasper, basalt ware osv. De keramiske produkter er i reglen af ret enkel type med 2 huse - et til sand og et til blæk - og et rum foran til fjer og kniv. Ofte er de smukt formgivne med skulpturel udsmykning og bemaling, gennembrydninger forekommer ligeledes. Også de nordiske fajaricefabrikker har ydet en betydelig indsats på området.