Logo

Små rifter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Der findes to metoder, der kan bruges til reparation af rifter, og som med lethed kan anvendes af amatøren. Personligt foretrækker jeg den første metode, da reparationen om nødvendigt kan laves om senere, mens den anden metode er permanent, og hvis reparationen udføres dårligt, kan resultatet virke lige så skæmmende som den oprindelige skade.
Den første metode bør altid bruges i forbindelse med mere værdifulde billeder: fem dele bivoks, fem dele dammarharpiks og en del venetiansk terpentin smeltes langsomt i en passende metalpotte og fjernes straks, når blandingen er blevet flydende. For at bevare blandingens konsistens må du af og til sætte metalpotten tilbage på varmekilden.

Vær forsigtig - denne blanding er brandfarlig
Anbring lærredet med forsiden nedad på en hård overflade (formica eller en tyk glasplade). Sørg for, at de revnede kanter sættes sammen, og at løse lærredstråde fjernes. Dryp blandingen hen over riften (stadig på bagsiden af lærredet) således, at denne og det omgivende areal dækkes.
Gnid blidt hen over det voksdækkede område med et opvarmet skeskaft (varmt nok til at gensmelte blandingen) og sørg for, at blandingen synker ned i lærredets bagside. Lad den tørre nogle få minutter, før du fjerner eventuelle overflødige rester fra billedets overflade, så denne bliver jævn og parat til at blive retoucheret, d.v.s. malet op igen.

Den anden metode til reparation af rifter består i at bruge kontaktlim. Ligesom før anbringes maleriet med forsiden nedad på en hård overflade og løse tråde fjernes. Riftens kanter påstryges med lim, presses sammen, og et stykke brunt indpakningspapir lægges oven på riften og holdes plant med en tung genstand. Når limen er tør, fjernes den tunge genstand og det brune papir. Pas på, at du ikke bruger for meget lim, da det, når limen er blevet tør, kan blive svært at fjerne papiret fra lærredet eller endog maleriet fra den hårde flade, det ligger på!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.895 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her