Smørkande af sølv, rokoko, Danmark, mester Jørgen Friis, Randers
I 1700-tallet bliver særlige kander til smeltet smør almindelige til bordbrug. De kan være af sølv eller - senere plet. Man har dem også i keramik, fortinnet kobber og tin. Hvis s. er bådformet og har flad hældetud kaldes den et smørnæb. Ellers har man s. af forskellig form, både med stjært og med hank. Eksemplarer af sølv har ofte flad bund, hvorimod kobbereksemplarer nok kan være med tre ben, så de kan stilles direkte over en varmekilde.