En lås til skydevåben, den fremkom nogenlunde samtidig med hjullåsen, ca. 1500. Der er nogen diskussion om, hvor den opfandtes, men det har ret sikkert været inden for centraleuropæisk område. S. fungerer ved, at et stykke flint, der er fastspændt mellem hanens to kæber, smækkes ned mod et vertikalt stykke ild stål. Derved fremkaldes en gnist, som springer ned på fængpanden og antænder fængkrudtet der.
Man har forskellige typer s. Den svenske - eller nordiske - har en meget lang hane, den regnes for den mest primitive type. På lidt senere eksemplarer af den er ildstålet til at dreje bort - en sikringsforanstaltning, så bøssen ikke gik af i utide.
Den nederlandske eller vesteuropæiske s., som udover Nederlandene brugtes i Franrig, England og Skotland, har forskydeligt dæksel over fængpanden, og rundt om fængpanden ligger en rund ildskærm. Foran hanen er anbragt et såkaldt modstød, som skal forhindre, at den slår for langt frem.
Den spanske s., eller middelhavssnaplåsen, er med halvspænd, det fungerer således, at hanen kan spændes i to positioner, hvis man af vanvare kommer til at trykke af, når den er halv spændt, bliver dens nedslag så svagt, at der ikke springer gnister, og risikoen for vådeskud mindskes derved. På den spanske s. er i øvrigt fængpandedæksel og ildstål bygget sammen i en vinkelformig konstruktion - et såkaldt batteri. - Der findes flere undertyper af de her angivne hovedtyper af s.