Soho Mint er det navn, som Matthew Boulton gav sit
møntprægeværksted i Birmingham i England, og som han ledede fra 1786 til sin
død 1809. Her kørte de såkaldte boultonske møntprægemaskiner. De blev drevet af
dampmaskiner opfundet af James Watt, som var gået i samarbejde med Boulton. De
såkaldte cartwheel mønter er præget her, ligesom man også har præget for andre
lande. Firmaet fremstillede prægemaskiner og møntstempler og beskæftigede bl.a.
den kendte medaljør og gravør Küchler.
..