Sol (flertal: Sals). Den franske sol (senere form sou) var
oprindelig en regningsmønt, som havde været i brug siden karolingertiden, og
som gjaldt 12 deniers eller 1/20 pund. Som mønt blev den først præget som en
gros tournois til en værdi af 12 deniers i 1266. Under Charles IX (1560-74)
optrådte sol parisis som »gros de trois blancs« og sol tournois som douzain.
Under Louis XIV (1643-1715) udkom en mængde sol mønter, både
i sølv, billon og kobber. Også for de franske besiddelser i Spanien udmøntedes
sol og for de italienske besiddelser soldo. Efter Louis XIV blev sol mønterne
dårligere, og i midten af 1700-tallet var der kun tale om billon og
kobberudmøntninger.
Under Revolutionen præges mønter af bronze og klokkemetal i
værdierne 1 og 2 s0ls. Med decimalsystemets indførelse i Frankrig 1794
forsvandt brugen af sol. I midten af 1800-tallet brugte man den yngre
betegnelse sou om et 5 centime stykke. Derfra udtrykket »ikke en sou værd«.
Mindre summer blev helt ind i 1900-tallet udtrykt i sou.
..