Indsamlingsgris af grønglaseret lertøj. Brugt af spillemand i Himmerland- en rigtig "sparebasse" - grisebasse. (Curt Berndorff).
Af brændt ler har været kendt fra middelalderen i mange forskellige former: huse, dyr, figurer m.v. Senere er de fremstillet at andre materialer: fajance, porcelæn, sølv, messing, kobber, glas, støbejern, papier maché m.v.
Meget stor sparegris af sjællandsk lertøj. Gullig begitning med brune aftegninger (Louis Ehlers).
Har været kendt siden oldtid Man har i Mellemøsten fundet eksemplarer, som med nogen sikkerhed kan dateres til ca. 700 år f. Kr. og i Grækenland nogle stykker, der er ca. 400 år senere. Materialet er ofte brændt ler, og en græsk tempelbygningsmodel fra den tid, der har tjent som sparebøsse, har såmænd været eftergjort så sent som i vort eget århundrede.
Ellers var det hovedsagelig kuglerunde bøsser, man betjente sig af, og det foretrukne materiale var lertøj. Typen viste sig yderst resistent, indtil op i forrige århundrede var det den, der oftest sås. En udgave af metal brugtes fra middelalderen, den var evt. med drevne bukler og kunne bæres i en kæde om halsen, så man altid havde rigdommen på sig og kunne høre pengene rasle.
I sig selv var den kuglerunde type måske ikke alt for god, fordi den rullede - en vanskelighed, der imidlertid lod sig afhjælpe, ved at man satte standrand eller fod under den. Tilmed var det nyttigt med en knop foroven, som s. kunne løftes i. Der findes mange sådanne s. af lertøj eller fajance - sidstnævnte med polykrom eller blå-hvid dekoration. Et sideskud på stammen er bombebøssen fra forrige århundredes første halvdel, her er kuglen udformet som en bombe med en hank og med en brændende lunte som topknop. Sådanne s. var til indsamling af midler til at støtte gamle og syge søfolk med. Materialet, som denne bøsse er udformet af, er fajance.
Allerede i gotik og renæssance var s. som firkantede blokke almindelige. For de gotiske eksemplarers vedkommende kunne de være med dobbelte vægge, og yderste væg var i så fald gennembrudt i masværk og anden gotisk ornamentik. Fra renæssancen har man sådanne bøsser af metal eller træ, og metaleksemplarerne er gerne med graveringer - sjældnere med pånittet støbt ornamentik.
Fra renæssancen og fremefter var såvel cylindriske som keglestubformige s. almindelige. Materialet er metal eller træ forstærket med metalbeslag. Disse bøsser er med låg, der igen har beslag, som passer ind over en øsken i siden på korpus. Når så dertil en hængelås blev skudt gennem øskenen var der lukket forsvarligt for rigdommen. I Tyskland var det ikke usædvanligt, at s. fik facon som et drikkekrus med låg, hank og det hele; man må dog nok gå ud fra, at der her i hovedsagen har været tale om indsamlingsbøsser. Typen var almindelig indtil anden halvdel af forrige århundrede.
Den ide, at s. kunne udformes som en bog, er ingenlunde ny. Man havde sådanne s. i 1700-tallet, nogle var af fajance eller lertøj, andre af metal og igen andre af træ. Flade læderbetrukne kasser var ligeledes yndede. »Sparekassebogen« er også brugt i vor egen tid.
Man havde nok tidligere i ny og næ fremstillet en s. i et dyrs lignelse, men rigtig populær blev denne type ikke førend i forrige århundrede, og sparegrisen kommer først til hen under dets midte. De første sparegrise adskiller sig meget fra senere eksemplarer - de har ikke fire ben, kun en stor centralfod. S. er formet af en »pandekage«, der er bukket over og hvis sider er trykket sammen. Denne sammentrykning giver sparegrisen den vildsvineagtige rygbørste. Det er først senere i århundredet, at man nærmer sig vor tids griseidealog giver dyret fire ben. - Selvom sparegrisen findes i såvel metal som glas, er den hovedsagelig pottemagernes værk, og det samme gælder de andre morsomme sparedyr såsom hest, ko, hund, kat og får. Fuglene er også repræsenterede, man træffer på storke, høns, duer, ænder, gæs og papegøjer.
En særlig plads indtager automat-s., det kan være en elefant, der tager en mønt i sin snabel og derpå fører den op til en sprække i ryggen, det kan være en mand, der rider på et æsel, som slår ham af, når han får penge i munden - en neger, der får lagt en mønt i hånden, og derpå fører den op til munden, hvor mønten forsvinder, og det kan være en jæger, som skyder mønten ned i et hult træ. Disse automater er af støbejern og de første viser sig i anden halvdel af forrige århundrede, særlig fra 1870.
En moderne sparegris