Otto Sperling
(1634-1715). Dansk historiker og numismatiker, der i 1690 fik til opgave
at udarbejde en beskrivelse over medaljerne slået under den oldenburgske
kongestamme. I 1700 udgav han: »Danummorum bracteatorum et cavorum nostræ --«,
et værk der handlede om de smukke brakteater fra Svend, Knud og Valdemar, af
hvilke der var gjort et fund et par år tidligere.
Sin store bogsamling på 8000 bind måtte han af nød begynde
at sælge ud af efter 1701, hvorimod han ikke solgte sin møntsamling. I 1717
tryktes et auktionskatalog over samlingen berammet til salg den 12. oktober,
men samlingen på ialt 3059 stk. blev i sin helhed købt for 700 Rd. af kongen
til Kunstkammeret.
Lit: NFM Bind X (1926/27) s.102-104; NFM Bind XIII (1932/33)
s.178; MN 1980 nr. 10 s.296; NUM 1993 s.81-86; DBL bd.13 (1983) s·596.
..