Spillebrætter

allerede i middelalderen var brætspil almindelige, og brætterne til dem havde særlige mønstre, som brikkerne skulle følge. S. til mølle, dam og skak er de almindeligste. Et skakbræt er opdelt i 64 kvadrater, der skiftevis er mørke og lyse. Man kunne frembringe en sådan virkning ved hjælp af intarsia eller marketteri, og det var ikke nødvendigvis træ, der arbejdedes med lige så ofte brugte man f.eks. to forskellige sten sorter, eller man kunne veksle mellem elfenben og skildpaddeskjold.
Tocadillespil har brætter, hvor der fra hver side går en række tænder ind, som peger imod hinanden. På nogle brætter er det spidser med lige sider, på andre er de flammede.
En del s. er til at klappe sammen. De har måske dertil høje kanter, så de sammenlukkede danner en æske til brikkerne. Bagsiden kan være ganske enkel, men det er langtfra altid, den står tilbage for forsiden hvad angår udsmykning. Såvel intarsia, marketteri som reliefskæringer forekommer, hvis man da ikke har læderbetrukket brættet og forsynet læderet med smukt guldsnit.