Fransk medalje fra 1797 med afbildning af en spindelpresse.
På bagsiden står at det er en forbedret udgave som Leonard Toumu var mester
for.
Spindelpresse (fransk: Ballancier, engelsk: Screw Press, svensk:
Spindelverk) eller skruepresse består af en kraftig jernramme, i hvis øverste
vandrette del der findes en bronzebøsning med skruegang (ofte fladgevind). Heri
er iskruet en jernspindel, der øverst er forbundet med en stor svingarm med
vægtkugler (inertisvingmasser) i begge ender. Den nederste del af spindlen nykker
på en styret glideanordning mellem rammens lodrette dele, og nederst på denne
glideanordning sidder den ene del af stemplet fast, medens den anden er
placeret på rammens nederste del.
Sådanne maskiner kendtes allerede omkring år 1500, men
brugtes dengang kun til at udstanse blanketter til mønter. Den er første gang
brugt omkring 1530, da en italiensk medaljør, Benvenuto Cellini, prægede mønter
for pave Clement VII. I 1551 blev en maskine forevist af guldsmed Marx Sehwab
for den franske konge, og i 1561 medbragte en flygtet fransk mønttekniker
Meystrell en kopi af en spindelpresse til England, hvor maskinen var i funktion
i 10 år.
Modstanden mod disse maskiner var dog stor, og almindelig
indpas vandt de først ca. 1670-1690, og herefter var det den almindeligste
prægemaskine til omkring 1830, hvor den Uhlhornske knæledspresse vandt indpas.
En mekaniseret form af spindelpressen er den såkaldte friktionsspindelpresse,
der mange steder den dag i dag anvendes til medaljefremstilling. Se endvidere
hammerprægning, slagværk, valseprægning og knæledspresse.
Lit: D.R. Cooper:
The Art and Craft of Coinmaking, London 1988 s·51-60, 159-165: NR nr.36 (1993)
s·34-35·
..