Logo

Sprøjt med naturens egne midler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Selvom du holder haven giftfri, kan du sagtens sprøjte løs. Du skal blot bruge naturens egne sprøjtemidler. Vi fortæller hvordan du kan fremstille dem.

Bladlus ødelægger roserne, gråskimmel hærger jordbærbedet, og spindemider æder sig ind i æbletræernes struttende frugter. Du er måske fortvivlet, fordi du ved, at dræbende kemikalier i havesprøjten ikke er forenelige med en have i økologisk balance. Men fortvivI ikke. Naturen løser selv problemet, hvis du hjælper lidt til.
Sprøjter du med biologiske midler, kan du holde de værste skadedyrsangreb nede. Reglen er blot den, at du skal begynde bekæmpelsen så tidligt på året som muligt og fortsætte med regelmæssige havesprøjtninger hele sæsonen igennem.

Naturens egen medicin
I mange tilfælde er sprøjtninger med en kold eller lunken vandstråle nok til at slå skadedyr og utøj ned. Du kan eventuelt tilsætte lidt sprit eller lidt sæbe, og det er ofte nok til at få bugt med bladlus på roser eller til at afværge et angreb af spindemider i køkkenhaven.
Hvis disse metoder er uden virkning, kan du sprøjte med udtræk af brændenælder, malurt, rejnfan, hvidløg og løgskaller samt afkog af padderokker, kartoffelskræller, rabarberblade og alger. Vælger du at sprøjte økologisk, sparer du mange penge. Det koster stort set kun din egen arbejdskraft !

Fem ubudne havegæster
Bladlus optræder blandt andet på på roser og i frugttræer. Bladlus kan være grønne eller røde, og de sidder på undersiden af bladene. Angreb viser sig ved, at bladene bliver deforme, og at både blade og frugter senere får en sort belægning. Hold lusene væk ved at sprøjte med brændenælde-vand. Angreb kan behandles med en kraftig vandstråle og eventuelt med lunkent sæbevand.

Spindemider er almindelige i køkkenhaven, specielt på agurker og i frugttræer. Den 0,5 millimeter store mide er rød-gullig og i frugttræer rød. Miderne sidder på undersiden af bladene, som de udsuger. Derved bliver bladene grålige og falder af før tiden. Angreb kan forhindres ved at sprøjte med et blandet afkog af brændenælder og padderokker. Er angrebet brudt ud, skal bladene sprøjtes med en kold vandstråle eller gæret brændenældevand.

Meldug er en svamp, der er almindelig på blandt andet roser, jordbær og æbletræer, og den florerer mest i tørt vejr. Meldug viser sig først som små melede pletter på
bladenes over- og underside, hvorefter bladene tørrer ud før tiden. Angreb bekæmpes med afkog af padderokker.

Gråskimmel er en svamp, der især optræder i fugtige år, hvor den rammer jordbær, hindbær, løg og salat. De angrebne dele af planten får en grå skimmelbelægning, og der kommer store rød-brune pletter på blade og frugter.
Du kan komme angreb i forkøbet ved at oversprøjte såvel bede som planter med et stærkt padderok-afkog om foråret og om efteråret.

Skurv er en svamp, der huserer i havens æble- og pæretræer. Skurv giver først pletter på blade og frugt, hvorefter de angrebne dele tørrer.
Du kan undgå angreb ved at sprøjte bladene med brændenældevand eller padderok-udtræk i foråret.

Udtræk af nælder
Urter, der bruges til udtræk, kan for eksempel være malurt, rejnfan og hvidløg, men den mest anvendte urt er formentlig brændenælde. Brændenælder vokser mange steder og er derfor nemme at fremskaffe. Sprøjter du med udtræk afbrændenælder, bekæmper du ikke blot skadedyr og svampesygdomme. Du gøder også planterne, fordi nældevandet indeholder meget kvælstof.

Udtræk
Læg friske eller tørrede brændenælder i koldt regnvand, der er blødt vand med et lavt kalkindhold. Brug omkring et kilo brændenælder til ti liter vand. Lad det trække i mellem 12 og 24 timer og filtrer derefter blandingen, så du undgår urenheder, der kan tilstoppe havesprøjten. Husk at sprøjte udtrækket ufortyndet på blade, grene og skud. Udtræk af brændenælder er effektivt mod blandt andre kålorm og bladlus.

Gæret urtevand
Brændenælder kan også bruges til fremstilling af gæret urtevand. Fyld et kilo fuske skud i en pose aftyndt stof. Læg en sten i posen, så den får vægt, og sænk den ned i en beholder med ti liter regnvand. Anvendes tørrede planter, skal du kun bruge 200 gram planter pr. ti liter vand. Lad blandingen stå i sollys i en til to uger, indtil vandet er blevet mørkt og er holdt op med at skumme.
Koncentratet skal til sidst filtreres og fortyndes med vand i forholdet 1:10. Du kan derefter sprøjte midlet på skud samt på jorden under væksterne. Midlet er også effektivt mod andre svampesygdomme som rodhalsråd og visnesyge.

Afkog af padderok
Kartoffelskræller, rabarberblade, algemel, algeekstrakt eller padderokker er gode til afkog. Men især afkog af padderokker er velegnet mod plantesygdomme.
Du kan plukke agerpadderokker på fugtige steder, eller du kan købe dem tørret i specialforretninger. Du skal koge hele planten uden rod, men brug kun kraftige planter.
Urterne kan enten koges i fusk tilstand, men de kan også tørres og gemmes til sprøjtning på et senere tidspunkt.

Inden urterne koges, skal de ligge i blød i et (løgn. Du skal bruge 150 gram tørrede eller et kilo fuske urter til 10 liter vand. Lad suppen småkoge i 15 til 20 minutter og lad derefter suppen køle af under låg. Når afkoget er kølnet af, skal det filtreres og fortyndes med vand i forholdet 1:10.
Midlet kan sprøjtes på jorden under planter til bekæmpelse af svampesygdomme eller på planternes knopper mod angreb af meldug, bladlus, rust, skurv og bladpletsyge.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (52 stemmer)
Siden er blevet set 24.758 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1175929-07-2017 23:26:05 Kaj Kedersen
Der er et gult plet med rødt i midten, på alle bladene, og der er bladlus på nogle af bladene
1105523-04-2017 21:07:05 Anne D Svendsen
Benedikte! Brændenældevand er en masse brændenælder, der overhældes med vand og står i tre ugerstid! Så er det mere eller mindre rådent og lugter forfærdeligt, men er både fint, som erstatning for gift og gødning! Det skal så vidt jeg ved bruges i fortyndet form! Jeg har ikke viden nok til at give anvisninger om mål og hvilke gener det virker på! Men jeg gætter på at det kan findes på nettet! Jeg vender tilbage hvis jeg finder noget!
643020-07-2016 21:55:39 Benedikte
Hvad er brændenældevand?
83311-05-2015 10:28:21 Birgitte
Det er dejligt med nogle gode råd.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her