Venstrehåndsdolk ca. 1640 med udspringende klingesider (klingefangere) (Tøjhusmuseet)
En venstrehånds-parerdolk, som er af tysk eller italiensk oprindelse og anvendtes i forbindelse med fægtning fra slutningen af 1500-tallet og til op omkring 1700. Dens klinge består af tre flige, hvoraf de to yderste ved tryk på en fjeder kan bringes til at springe ud fra den midterste, så de i forhold til denne beskriver vinkler på ca. 30 grader. I disse vinkler kunne modstanderens hug og stød evt. opfanges.