Støbejernsmøbler

og -rekvisitter fra slutningen af 1800-tallet er nu blevet populære halv-antikviteter. Der findes stole, taburetter, blomster- og vaskeborde, kaminsæt, gnistbeskyttere, støvleknægte, paraplystativer, skrivesæt m.v. ofte i naturalistiske former med flettede ege- og kastanieblade på en underdel af knortede grene.
I 1700-tallet begynder man så småt med støbejernskonstruktioner i forbindelse med møbler, og i forrige og begyndelsen af dette århundrede får de deres storhedstid. Man havde både stole og taburetter af s., f.eks. stod sådanne ofte på trappeopgange, så damer kunne hvile sig under opstigningen. Ligeledes som havemøbler og på kirkegårdene s gravsteder fandt man s., som til sådanne formål naturligvis var grundigt beskyttede med et svært lag maling.
Som sidestykker til bænke i parker og andre steder var støbejern udmærket, derimod var sæderne oftest af træ, eftersom støbejern ret let knækker og dertil er ubehageligt koldt at sidde på. Ofte er disse sidestykker overdådigt skulpterede.