standur, stående; i modsætning til lomme-ur, væg-ur =
bornholmerur.
Billede: Engelsk standur i kasse af nøddetræ, 1700 tallet,
værdi ca 8.000 kr
Rokoko standur, Amsterdam, sign. Jan Graedland. Kasse af nøddetræ med bombeformet underdel.
Har i England været kendt siden slutningen af 1600-tallet, og kommer herhjemme frem omkring 1700. Standure har en høj smal kasse til pendul og lodder. Foroven har det en kasse til selve urværket. Kassen kan være med intarsia, med lakarbejder i den »kinesiske« maner eller malet. De ældste engelske standure har firkantet urkasse med en lille gesims foroven, og lod- og pendulkassen går forneden over i en plintform. Denne type forsvinder aldrig helt, men ofte bliver urkassen foroven med et svunget kopstykke. På nogle 1700-tals ure er værks-kassen meget dominerende og har søjler som sidedekorationer.
Fra rokokoen og fremefter har man standure med en ret lille, rund urkasse foroven, en svungen kasse til pendul m.m. og endelig nederst en plint-kasse med jævnt skrånende sider eller let indadbuede sider.
Mange standure har prægtige urskiver med hjørneornamenter i støbt forgyldt bronze. Fra klassicistisk tid kendes søjleformede standure.
Louis seize standur, Sønderjylland. slutningen af det 18. århundrede
Standur, dansk, barok (Malermester Harry Nielsen).
I Danmark blev de fleste standure produceret på Bornholm, (heraf navnet Bornholmerure - se dette) bl.a. af medlemmer af Arboeslægten; men også i Sønderjylland havde man en ikke ubetydelig produktion af de berømte Green-ure.