Stempelstilling (engelsk: Die Axis) kan sige en del om
møntens fremstilling. Hvis den samme antikke græske eller romerske mønt altid
påtræffes med bagsiden orienteret ens i forhold til forsiden, er det et tegn
på, at man har brugt styrede stempler, der var forhindret i at dreje i forhold
til hinanden. Ved valseprægning er der altid tale om stempelstilling af type I
eller II (se nedenfor).
Ved middelaldermønter, der prægedes i hånden, har bagsiden
som regel en vilkårlig orientering i forhold til forsiden. I store
fundfortegnelser er det derfor vigtigt at angive bagsidens orientering i
forhold til forsiden. Ved moderne møntprægning anvendes kun to forskellige
stillinger:
I: Forsiden opret og bagsiden omvendt, hvilket vil sige, at
de to sider er 130 grader forskudt i forhold til hinanden.
II: Både forside og bagside har samme retning (0 graders
forskydning).
Type I anvendes af lande som f.eks, USA, Mexico, Spanien,
Italien, Frankrig og Holland.
Type II anvendes af lande som f.eks. Danmark, Norge, England
og Rusland.
Svenske kobbermønter fra ca. 1335 til ca. 1370 er præget som
type I, medens sølvmønterne er præget som type II. Omvendt er det i Schweiz,
hvor småmønterne (1-20 rappen) er præget som type II og sølvmønterne som type
I. I Danmark er alle mønter siden 1300-tallets begyndelse præget som type II
undtagen tronskifte 2-kronen 1912, hvor forside og bagside er drejet 130 grader
i forhold til hinanden, det skyldtes stempel- og prægetekniske årsager.
- se Drejede stempler.
..