Stengods, (flintgods), fajanceart, brændt ved temperaturer mellem dem, der bruges til almindelig fajance og til stentøj, med hvidgrå masse og
gennemsigtig glasur.
Der er grund til at tro, at det engelske stengods var udviklet af det tyske stentøj. Omkring midten af 1700-tallet fremstillede man i Staffordshire et stengods, der fra 1780'erne formelig kom til at oversvømme keramik-markedet og næsten overflødiggjorde fajancen.
Stengods består af en blanding af plastisk ler og flint eller kvartskisel samt - for det meste kaolin. Ved brændingen bliver denne masse hvid, og for at mildne lidt på skæret, kom man nogle let gultfarvende stoffer i blyglasuren. På grund af flintindholdet kalder svenskerne produktet flintporslin, medens det i Danmark ofte kaldes engelsk fajance, selvom det intet har med fajance at gøre. I England kaldes produktet cream-coloured ware.