Sterling er fra sidst i 1000-tallet navnet på den engelske
penny. Der er fremført mange teorier om navnets oprindelse, men sidst har den
engelske numismatiker Grierson slået til lyd for, at det er afledt af ordet
»ster«, der betyder »stærk« eller »stolt«, hentydende til at pennien fra 1080
fik en højere vægt end tidligere. Mønten var af sølv med finheden 0.925 (heraf
navnet sterlingsølv).
I middela1deren udmøntedes sterling af praktisk taget rent sølv (925 ) og man har siden brugt udtrykket sterlingsølv om særdeles fint sølv, også selvom det er brugt til andet end mønter. Sterling efterlignedes flere steder i Europa og var i perioder af middelalderen gangbar mønt i Danmark.
1279 fremkom en type, der viste det kronede brystbillede af
kongen med skulderlange krøller. Denne type blev uhyre populær i store dele af
Europa - ja, den blev efterlignet i Holland, Belgien, Luxemburg og Tyskland i
stor stil.
I Danmark findes den i mange fund, og særlig hyppigt
cirkulerede den her fra ca. 1250 til slutningen af 1300-tallet, idet det danske
møntvæsen netop på den tid blev ringere og ringere for tilslut helt at ophøre.
Derefter klarede man sig med udenlandske mønter, bl.a. sterlingen. Det viser
bl.a. Kirialfundet, nedlagt ca. 1365, som indeholdt næsten 2200 engelske
sterlinge.
I Danmark er under Erik af Pommern (1396-1439) præget en
mønt med denne betegnelse omkring 1405-1420 (også kaldt trepenning) og en
kobbersterling fra ca. 1422. Ligeledes er under Christoffer af Bayern
(1440-1448) præget en enkelt sterlingtype (Galster 19). Ingen af disse mønter
minder dog i type om de engelske sterlinge, bortset fra Christoffer af Bayerns
søsling (Galster 17).
Lit: KL bd. 17 sp.167-172. C. Camberini di Scarfea: Le
imitazioni e le contraffazioni monetarie nel mondo, del 4 vol.2, Bologna 1975;J.
Chautard: Les imitation des monnaies au type esterlin frappees en Europe,
Bologna 1963; N.J. Mayhew: Sterling imitation of Edvardian type, London 1983.
..