Stockholm som møntby kendes første gang fra en omtale 1310
af en Johannes van Loon, der benævnes monetarius, dvs. møntmester. Hvor
møntværkstedet lå dengang vides ikke. I begyndelsen af 1400-tallet lå det vest
for slottet i nærheden af det nuværende Mynttorget. 1434-1464 foregik det hos
møntmester Nadelwigh ved Själagårdsgatan, og indtil på 1530-tallet sloges mønt
i Svartmangatan hos møntmester Joest Höyer.
Under Gustav Vasa har der antagelig fundet en udmøntning
sted i nærheden af Nationalmuseet. 1556 installeredes et værksted på
Riddarholmen i en klosterbygning syd for den nuværende Ridderholms kyrkan. Fra
1643 tages et nyt møntværksted ved Norrbrogatans sydlige del i brug. I
slutningen af 1600-tallet var man endelig færdig med den nye Mønt ved
Mynttorget, som Tessin d. ældre og sønnen Nicodemus Tessin d. yngre havde stået
for.
Godt 100 år senere blev Mønten revet ned og et nyt bygget i
stedet. Dette var færdigt fra 1790, men allerede 1847 erhvervedes arealerne,
hvor Owenska huset lå, og overAytningen var tilendebragt i maj 1850. I 1929
blev det Owenska huset revet ned, men Mønten og Justeringsverket blev på
stedet.
Svenske mønter fremstillet 1873-1973 har Stockholms bys
våben, Sankt Eriks hoved som møntmærke. I juni 1974 flyttede Kungl. Mynt- och
Justeringsverket til Eskilstuna, og navnet ændredes til Myntverket, og
møntmærket var herefter et E.
Lit: Gösta Selling: Myntverkets byggnader i Stockholm
(Stockh. 1950).
..