Lille peberbøsse drejet i buksbom og med benknop. Klassicisme.
Kommer frem tidligt i barokken. De har foroven en perforeret hætte - ofte kuplet. Materialerne kan være keramik, glas og metal. Ofte er s. meget smukt udført - de keramiske eksemplarer med bemalinger og undertiden plastiske dekorationer, metalstykkerne med drivninger eller graveringer. Perforeringerne i hætten kan være formede som tre- og firekløvere eller have karakter som pileblade etc.
Tre sukkerstrødåser eller bøsser. Dåsen til venstre er ligeknækket og i regence. Mester Christopher Jonsen, København (1750). Dåsen i midten er i rokoko. Mester Hans Budtz Sommerfelt, Aalborg (efter 1761). Dåsen til højre er Louis seize. Mester J. A. C. Kragh, København (1789)
Den tidlige baroks s. er granatformede (se granatbøsser). Fra senere barok har man dem med buget vaseformet korpus, runde, ligeknækkede eller kantede og stående på fod. I rokokoen bliver formerne noget mere svulmende og bløde, knækningerne vrides, og der dukker rocailler etc. op på siden. I nyklassicismen går man over til urnefaconen, for omkring midten af forrige århundrede at begynde forfra med barokkens formgivning.
De store s. er til sukker - evt. med et krydderi iblandet, de mindre er blevet brugt til salt, de vil, hvis materialet er sølv, have indvendig forgyldning, eftersom salt er meget hårdt mod sølvet. Eksemplarer af messing og kobber vil være med indvendig fortinning.