Strandvagtslygte, kobber med messingsprosser (Bangsbo)
I det senere 1700-tal og indtil petroleumslampen kom frem et stykke over midten af forrige århundrede, havde de mennesker, som gik vagt i strandingshærgede områder, en særlig lygte, hvortil brugtes stearinlys eller - sjældnere - olielampe. S. var forfærdiget af kobber og havde krydsende messingbøjler foran hver rude for at beskytte den. Der var ruder på de tre af lygtens sider, hvorimod den bageste var uden glas, så lyset ikke blev kastet op i øjnene på strandvagten og blændede ham. Til gengæld var bagklædningen, som var til at åbne, ofte opdrevet til en slags hulspejl, som kastede lyset frem.
Foroven har s. en hank samt en ventilationshætte, og et par bøjler bagtil kan bruges som hank, eller man kunne i en snæver vending stikke bæltet igennem dem, så man havde hænderne fri og alligevel kunne få lidt lys til arbejdet. Hjørnerne er forstærkede med rørkonstruktioner som er forlænget både opad og nedad, så de dels beskytter ventilationshætten imod at blive slået af, og dels tjener som ben, så lygten kan stå fast.
Dette er den type s. der har været mest brugt i Danmark, fra udlandet har man også andre typer.