I 1709 grundlagde Charles Francois Hannong fra Maastricht en kridtpibe- og ovnfabrik i S. Det var imidlertid først, da han omkring 1720 kom i forbindelse med Johann Heinrich Wackenfeld fra Meissen, at han gik i gang med fajancen. I 1724 blev en supplerende fabrik grundlagt i Hagenau. I 1732 overgav Hannong begge fabrikker til sine to sønner Balthasar og Paul.
I 1738 blev Paul eneejer af begge fabrikker, og under ham havde de deres blomstringstid. I 1749 var porcelænsmaleren A. F. v. Löwenfinck kommet til S. sammen med sin kone og sin bror, der ligeledes var porcelænsmalere. I 1760 døde Paul Hannong, og hans sønner overtog fabrikkerne efter ham. Snart var den ene af dem, Joseph, eneejer. Han havde imidlertid ikke heldet med sig, og i 1780 måtte fabrikkerne opgives.
Samtlige produkter fra S. kendetegnes af den meget fine helt hvide glasur. I øvrigt inddeler man gerne fabrikationen i 3 perioder. Den første går fra 1721-38, og man arbejder her med forbilleder fra Rouen. Dekorationerne er i grand feu-farver, blå med sorte konturer, og de består bl.a. af lambrequiner.
Strasbourg-fajancefad fra Paul Hannongs periode (1740-60)
2. periode 1738-60 byder ligeledes på dekorationer i grand feu, men nu er der flere farver, således 2 grønne, gul og rød - naturligvis foruden de farver, man i forvejen rådede over. Fra Chantilly og Sct. Cloud får man blødt porcelæn med kineserier og kakiemon dekorationer, og det bruger man som forbilleder for egen dekoration af fajancerne. I 1744 anvendes for første gang guld, og i 1748 kommer tillige muffelfarver ind i billedet. Mellem 1749 og -60 brillerer S. fajancerne med udsøgte rokoko former og smagfulde bemalinger. Farverne er en kraftig karmin, som undertiden ligger dråbetykt, dernæst en stærk gul, kobbergrøn, violet og en tæt, bleg blå. Blomstermaleriet følger to retninger - de indianske, som er inspirerede af kinesisk porcelænsmaling, og de naturalistiske.
3. periode 1760-80 er præget af tilbagegang. Stærkt asymmetrisk blomstermaleri dominerer her sammen med kineserier.
Produktionen var alsidig og stor: Foruden fade og tallerkener fremstilledes terriner, saucekander, konsoller, urhuse, vægfontæner og meget andet. Karakteristiske var terriner i form af kålhoveder, ænder eller andre fugle. Mange europæiske manufakturer påvirkedes af S. Deriblandt de svenske fajancefabrikker og Kastrup fabrikken.