Sikkert det ældste af alle nærkampvåben. S. findes i et utal af variationer, og indtil den tidlige middelalder var det mestendels simple trækonstruktioner, efterhånden som rustningsklædte krigere imidlertid blev en realitet, udvikledes s. til et langt mere effektivt våben - et pæreformigt hoved af jern viste sig velegnet, og hvis det ydermere facetteredes, gled det ikke så let af mod et glat panser. S. brugtes både som fodfolk svåben med langt skaft og som ryttervåben med kortere skaft.