Et nærkampvåben hovedsagelig beregnet på en pansret modstander, den består af et skaft hvortil to kraftige metalkugler er fæstnet ved kæder. Ved at føre skaftet frem, kunne kuglerne med stor kraft slynges mod fjenden. S. var imidlertid et våben, som ofte gav »bagslag«, forfejlede man nemlig sit slag, risikerede man, at kuglerne svippede tilbage og ramte en selv. S. er næppe brugt udover middelalderen. Man kender s. både med kort skaft som ryttervåben og med langt skaft - eller stage - som fodfolksvåben.