Holland: 2 Stuiver 1739.
Stuiver (Stuber, Stuber, Styver, Stuver, Stuyver) er nederlandske
mønter efter flandersk forbillede. Navnet synes opstået i 1480'erne.
1 stuiver = 2 flanderske gross, og derfor fik også dobbel
groot (plak), der var indført efter forbillede af den flanderske krummsteert =
4 witten, navnet stuiver. Der er flere formodninger om navnet, men mest
naturlig er forbindelsen til de burgundiske og brabantiske dobbelt-groschen,
der som motiv havde ordenskæden til ordenen »Den gyldne Vlies«, Ordenskæden
bestod af ædelstene og gyldne fyrstråler, hvorfor mønten på fransk hed briquet
(at slå ild). Heraf det nederlandske navn stuiver, der kommer af ordet »at
stråle«.
Fra først i 1500-tallet er S. præget af hertugerne af
Brabant og Geldern, af greverne af Holland samt af biskopperne af Utrecht.
Sidstnævntes 2 stuiver fra 1509 vejede 3,728 g med 1,864 g sølvindhold,
hvorimod 1 S. vejede 1,836 g og kun indeholdt 0,459 g sølv. Efter de 7 nordlige
provinsers sammenslutning i slutningen af 1500-tallet, hvorved spanierne blev
kastet ud, blev S. en selvstændig lille møntenhed.
Fra 1682 gik der 20 S. på en gulden, 6 S. på en schelling,
og 1 S. var lig 8 duits. I 1700-tallet udmøntede de 7 provinser hver deres
stuiver: 1 S. (bezem stuiver) med et pilebundt som motiv, 2 S. kaldes på grund
af motivet for »dobbelt våben stuiver«, 6 S. kaldes »scheepjsschelling« på
grund af skibsmotivet, og på X (10) S. mønten = ½ gylden er motivet en
kvindefigur, der læner sig til et alter. Ved decimalsystemets indførelse 1816
modsvaredes stuiveren af 5 cents (1/20 gylden).
Styver var i Danmark i 1600 og 1700-tallet den folkelige
betegnelse for 2 skilling-stykket, bedst kendt fra Ludvig Holbergs komedie: »Jeppe
på Bjerget«, hvor Jacob siger: »Hvad vil en styver brændevin forslå?« - og Jeppe:
»Lad mig få for en styver«.
..