stukkatur, dekorationer af stuk. Billedhuggerarbejde udført i en blanding af gips, kalk og marmormel, evt. over et skelet af metaltråd. Stuk kan både modelleres og støbes, og har været brugt siden antikken, hvor bl.a. romerne dækkede mindre skønne bygningskonstruktioner eller murflader under stukkatur. I romantikken bruges stukkatur en smule, forsvinder næsten i gotisk tid og vender tilbage i renæssancen. Stukkatur bruges ikke mindst flittigt i barokken til udsmykning af vægflader og lofter, ses også ofte i rokokoen og går i virkeligheden ikke af brug før ind i vort eget århundrede. Oftest står stukkatur hvid, men man kan også have farvet eller forgyldt den.